{"id":322,"date":"2021-08-25T04:25:02","date_gmt":"2021-08-25T02:25:02","guid":{"rendered":"https:\/\/groennedemokrater.dk\/?p=322"},"modified":"2021-08-24T17:28:36","modified_gmt":"2021-08-24T15:28:36","slug":"demens","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/groennedemokrater.dk\/?p=322","title":{"rendered":"Demens"},"content":{"rendered":"

Jeg er lige kommet hjem. Jeg er ked af det. Jeg har nemlig lige hjulpet min mor og far med at flytte min mormor. Hun er dement og kan ikke l\u00e6ngere klare at bo alene trods stor hj\u00e6lp fra tidligere indk\u00f8bte demenspakker<\/a>. Hun skal bo i en beskyttet bolig, hvor der kan v\u00e6re tilsyn med hende. <\/p>\n

Hjertesk\u00e6rende<\/h2>\n

Det var hjertesk\u00e6rende. B\u00e5de for min mor og mig. M\u00e5ske mest for mig. Min mor har v\u00e6ret forberedt p\u00e5, at det ville ske i lang tid. Men alligevel. For mig var det sv\u00e6rt at se, at min mormor var forvirret og ked af det. Det var ogs\u00e5 sv\u00e6rt for mig at se min mor fors\u00f8ge at holde sine egne t\u00e5rer v\u00e6k. Hun ved, hvad hun g\u00f8r. Alligevel s\u00e5 gjorde det ogs\u00e5 ondt p\u00e5 min mor. Men s\u00e5dan er det bare en gang imellem. Livet giver os ikke alt, hvad vi dr\u00f8mmer om. Jeg dr\u00f8mte jo om, at jeg skulle kunne blive ved med at bes\u00f8ge min mormor i hendes eget hjem. I det hjem, som jeg kender som min mormors og morfars. Ikke i en beskyttet bolig.<\/p>\n

Sosu-assistenten<\/h3>\n

Jeg talte lidt med en af de sosu-assistenter, som skal hj\u00e6lpe min mormor fremover. Hun var rigtig s\u00f8d. Im\u00f8dekommende og meget forst\u00e5ende over for min mor og mig. Faktisk ogs\u00e5 rigtigt professionel. Kunne lige sk\u00e6re igennem, s\u00e5 intet gik galt. Hvordan l\u00e6rer de det? Er det erfaringen, de f\u00e5r \u2013 eller er der s\u00e6rlige teorier, som de gennemg\u00e5r under uddannelsen? Det er s\u00e5dan set lige meget. Jeg ved, at hun vil se godt efter min mormor. Og jeg ved ogs\u00e5, at jeg vil kunne l\u00e6re at svinge til venstre i stedet for til h\u00f8jre, n\u00e5r jeg skal bes\u00f8ge min mormor.<\/p>\n

Efter flytningen af min mormor var der ligesom et k\u00e6mpe tomrum. Vi sad i hendes lille, nye stue og fors\u00f8gte at forst\u00e5, hvad det er, der sker i vores lille familie. Assistenten, som havde lovet at blive hos min mormor hele natten, sagde til os, at vi burde tage hjem. Sige p\u00e5 gensyn og komme ofte p\u00e5 bes\u00f8g i de kommende uger. S\u00e5 overgangen ligesom ikke blev helt s\u00e5 sv\u00e6r – og s\u00e5 hun ikke bliver urolig<\/a>. Vi k\u00f8rte hjem.<\/p>\n

En robothund m\u00e5ske?<\/h4>\n

Jeg t\u00e6nkte p\u00e5, at min mormor altid har v\u00e6ret et meget aktivt menneske. Som ung gik hun ofte p\u00e5 jagt. Elskede sine hunde. Havde masser af sjov<\/a> med at g\u00e5 p\u00e5 jagt som den eneste kvinde i hendes omgangskreds. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 den sidste hund, som hun ejede. Det var ikke en jagthund. Det var en lille selskabshund. M\u00e5ske skal hun have en hund, s\u00e5 hun ikke f\u00f8ler sig s\u00e5 ensom, t\u00e6nkte jeg. Kan hun passe s\u00e5dan en? Nej. Det kan hun ikke. Hun vil glemme, at den skal have mad. At den skal luftes. Men s\u00e5 slog det mig pludseligt. En robothund<\/a> vil m\u00e5ske v\u00e6re en god l\u00f8sning for hende i den kommende tid. Jeg har l\u00e6st om, at man kan f\u00e5 nogle, der kan reagere p\u00e5 stemmer og bev\u00e6ge sig af sig selv. M\u00e5ske vil det v\u00e6re en god gave at give hende. I det mindste indtil vi f\u00e5r arbejdet en rutine op, og hun v\u00e6nner sig til at bo det nye sted.<\/p>\n

\"Disclaimer\"<\/div>