Familiehygge er noget de fleste synes er ultimativ kvalitetstid.
Mange familier har dog måske efterhånden en tendens til at samles foran fjernsynet og måske samtidig med hovedet ned i hver deres smartphone.
Det betyder, at man ikke får talt og grint så meget sammen, som man måske gjorde førhen.
En god måde at samles på
En rigtig god måde at samle familien på er til fælles hygge via brætspil. Der findes et væld af forskellige brætspil og mange af dem kan rumme deltagere helt fra 6-100 år. På den måde kan både familiens yngste og ældste medlemmer være med til familiehyggen.
Man skal ikke undervurdere børns behov for at være sammen med både forældre og bedsteforældre, i det hele taget er familiebånd vigtigt i alle aldre. Danmark og måske Nordeuropa generelt har per tradition sjældent de samme stærke familiebånd som man ser i blandt andet Sydeuropa og arabiske lande.
Derfor er brætspil fantastisk familiehygge
Mange familier samles om søndagen over et måltid mad eller til kaffebordet samt naturligvis ved særlige anledninger såsom fødselsdage, barnedåb, bryllupper og den slags.
Men hvis man som familie skal være sammen i en hel dag eller måske over en hel weekend, kan det også være rart med noget underholdning. Her er brætspil fantastisk familiehygge. Der findes nemlig rigtig mange forskellige spil, der både kan udfordre, være lærerige og sjove på en og samme tid. Vigtigst af alt handler det om at vælge brætspil, hvor mange kan være med samtidig for eksempel i forskellige hold.
Mange sjov timer kan gå med at spille brætspil. For ikke at ødelægge den gode stemning er det naturligvis vigtigt, at alle husker det trods alt blot er et spil og derfor ingen sure miner og dårligt humør hvis man taber.
