Det er bare helt utroligt, hvor hurtigt tiden går. Jeg føler det, som om at vi lige har fået sommerferie, og der er faktisk ikke ret mange uger tilbage, inden jeg skal starte på den nye skole. Der er faktisk kun 2 uger til. Hvor er sommerferien blevet af? Jeg har jo ikke nået det halve af, hvad jeg havde planlagt, at jeg skulle nå. Jeg må tage mig lidt sammen.

Men det gør faktisk ikke så meget. Jeg kan jo bare gemme nogle af planerne til næste sommer. Hvis jeg da ikke får projekterne udført, imens jeg går på efterskolen.

Til Fyn på efterskole

Jeg skal nemlig starte på en efterskole på Fyn her til august. Jeg glæder mig. Der er to ting, som jeg glæder mig til: Den første er, at jeg skal lære en masse om musik og teater. Den anden er, at jeg ikke skal bo herhjemme. Jeg kan krumme tæer over mine forældre. Jeg synes bare, at de er så pinlige og så stokhamrende traditionsbundne, i alt hvad de gør og siger, at det halve kan være nok. Fx så forstår de ikke en dyt af det, når jeg fortæller dem, at det er dumt at holde jul. De vil have jul med juletræer, pynt, gaver, alt for meget mad og alt for mange gaver. Jeg vil helst bare holde fri og nyde at være i familie. Men nej. Alt drejer sig om forbrug.

Mere end pop

De forstår heller ikke, at jeg godt kan lide andre former for musik end dansk pop. Der er så mange ting derude, som jeg gerne vil vide mere om, og som jeg vil lære. Men deres holdning er bare, at man går i skole, til man går ud af den. Så får man sig et job, og derfra finder man sig en kæreste, bliver gift. Derfra går det så slag i slag med at få børn, hus og gæld. Det gider jeg altså bare ikke. For det første skræmmer det mig, at jeg skal være forældre engang. For det andet så vil jeg altså gerne opleve noget af verdenen, inden jeg binder mig til et eneste menneske resten af livet.

Kan du forstå mig?

Kan du forstå det? Tanken om, at jeg skal bo i et almindeligt parcelhuskvarter, hvor alle er så pæne og nydelige, skræmmer mig også. Jeg har boet i parcelhus hele mit liv sammen med mine forældre. Og her er bare så kedeligt. Da jeg var mindre, forstod jeg ingenting. Men her i de sidste år, hvor jeg har fået nogle venner fra andre lande via de sociale medier, så har jeg opdaget, at der er andre måder at leve på. Og det vil jeg prøve. Måske er det farligt. Måske ikke. Hvordan kan jeg vide det, hvis jeg ikke prøver det af? Det var også nogle af mine venner på Instagram, som fik mine ører og øjne åbnet for andre slags musik end den. vi lytter til her i huset. Og det vil jeg lære mere om. Så da mine forældre gik med til, at jeg tog på efterskole, blev jeg rigtigt glad. Jeg skal lære nye ting – og bo et andet sted. Og Fyn er jo bare smuk!