Vi har haft personalefest! For første gang i 2 år. Det var ret sjovt. Og jeg må da sige, at jeg har danset mere, end jeg plejer til den slags fester. Sådan af glæde over, at vi må, og kan feste – og over at se kollegaerne være glade. Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt øm i benene og i hovedet. Dagen sluttede – eller jeg skulle måske sige, «aftenen” sluttede nemlig med whisky-smagning. Og jeg er slet ikke vant til at drikke stærk alkohol.
Opbyggelig leg
Men selve dagen startede med, at vi legede. Alle sammen. Hele kontoret. Alle deltog, og der var ikke nogen sure miner eller tvære bemærkninger. Det var, som om at alle var med på at blive lidt barn igen. Med på at vise sig fra sin allermest positive side. Firmaets ledelse havde hyret nogle eventmanagers, eller hvad man nu kalder sådan nogen til at guide os igennem et program med en masse lege, som de kaldte for ”Highlandgames”. Der var hold konkurrencer, der var individuelle konkurrencer, og faktisk lærte jeg noget om skotterne. Det eneste, der bare manglede, var et kursus i at lære at spille på sækkepibe. Men forståeligt nok for alle, så er der grænser for, hvad man nå på en dag.
Dem med DISC tests
Det var i øvrigt nogle rigtig dygtige folk, der ligesom guidede os igennem legene og konkurrencerne. De vidste meget om Skotland. Og om kulturen deroppe. Faktisk er det samme firma, der står bag de bedste DISC test i Danmark, fandt jeg ud af.
Selv har jeg aldrig besøgt Skotland, men det er faktisk kommet på min ønskeseddel over steder, jeg gerne vil opleve en dag ude i fremtiden.
De der folk, som havde arrangeret hele firmaeventet, var også rigtig gode til at blande os til hold, der slet ikke ligner de hold, vi normalt er på arbejdspladsen. Til at begynde med var det en lidt underlig følelse at skulle være på hold med topchefen. Men efter noget tid, så var det bare helt almindeligt. Altså forstået på den måde, at vi fik set, at vores topchef og nogle af ingeniørerne og advokaterne, som altid er lidt arrogante, ikke kun er chef eller arrogante ansatte, men også mennesker, der kan, og tør komme til at kvaje sig. Lige som os andre.
Nye bekendtskaber
De fik da også mulighed for at se, at vi kan andre ting end bare at være kønne, men effektive piger i en reception. Jeg lærte også en af ingeniørerne oppe fra trafikafdelingen at kende. Han er en rigtig sød fyr. Jeg vil gerne lære ham bedre at kende. Og jeg tror, at han også gerne vil lære mig at kende bedre. Det var i hvert fald det indtryk, jeg fik under den efterfølgende fest. Vi dansede da også meget sammen. Min kollega og gode veninde havde det også skægt. Hun er en festabe og fik sandelig lov til at underholde en stor skare mennesker. Hun har lige ringet for at høre, hvordan jeg har det efter festen. Selv har hun også ondt i hovedet og benene. Men sådan er det vel, bare når man har været til en rigtig god personalefest.
