”Godmorgen, dette er jeres kaptajn. Jeg vil give jer lidt oplysninger om vores flight til København. … ” Jeg laver den der grimasse: ”Jeg har hørt, det så mange gange før – gider ikke at høre på, at flyvetiden vil være ca. 3 timer, og at vi kommer til at flyve igennem forskellige luftrum. At der kan være lidt turbulens under indflyvningen til København på grund af hård vind.”
Slapper af
Læner mig tilbage i sædet. Sætter min telefon til flight mode og lukker øjnene. Vil gerne have lov til at sove et par timer. Kl. er jo kun 5:15 om morgenen, og vi skulle lande ved 8:30 – tiden.
Jeg er på vej. Jeg skal til brors fødselsdagsfest. Han fylder 50. Han har spurgt mig for lang tid siden, om jeg ville komme. Dengang lovede jeg, at jeg ville komme. Men ærlig talt: Jeg har ikke rigtigt lyst. Altså ikke til at komme til hans fest. Men at skulle bo hos ham og hans viv. De er søde nok. De insisterede på, at jeg skal bo hos dem i de få dage, jeg vil være i landet. Det er sødt af dem.
Tænkte på hotel
Selvom jeg egentlig havde en idé om at ville bo på et hotel i de få nætter, så sagde jeg alligevel ja til at bo hos dem. Og det er det, jeg er bekymret over. Jeg er sådan set ikke bekymret over at skulle bo hos dem. Sådan set ud fra det sociale og de ting, som vi sikkert vil sidde og komme til at grine og skændes over. Nej, min bekymring ligger i, at jeg har bare ikke lyst til at skulle rende ud på et ultra-koldt gæstetoilet midt om natten. Du ved, når den der tissetrang bare skal væk. Der er så ualmindeligt koldt på deres gæstetoilet. Og jeg er ikke hende, der har lyst til at pakke mig ind i hjemmesko, tykt nattøj og dyne for at gå på toilettet.
Godt isoleret hus
Min bror har godt nok skrevet til mig, at jeg ikke skal være bekymret for kulde. Han ved, at jeg hader at fryse. Han har skrevet, at de, siden jeg sidste besøgte dem, har fået lavet hulmursisolering, og at det virkeligt har hjulpet på klimaet i deres bolig. Han skrev også, at annekset, som jeg skal bo i, er blevet isoleret hele vejen igennem. Der er blevet lavet isolering af loft og hulmure. Så jeg kommer ikke til at fryse. Ok, bror håber, jeg kan stole på det.
Flyet letter. Jeg griber ned efter min taske, lige så snart de slukker det der ’fasten seat belts’-lys. Finder min sweater frem. Lægger den over min krop. Lukker øjnene endnu en gang og forestiller mig, hvordan det vil være endnu en gang at skulle rende på toilettet iført store tøfler, som min svigerinde har lånt mig og min lækre uldsweater. Tænker på, at jeg er en klovn. Jeg har ikke husket at få pakket min hue. Den får jeg brug for.
Jeg småblunder. Lader tankerne flyve. Det bliver rart at se dem igen. Og hvis det passer, hvad min bror skriver, så bliver det en vidunderlig weekend.
