Om lidt over to uger skal jeg til fødselsdagsfest. Hos min tante. Hun har rund fødselsdag i midten af november og vil fejres. Hun er en sød og aktiv dame. Men også meget konservativ. Hun holder godt fast i traditionerne. Så der skal ikke kun råbes hurra og synges fødselsdagssang. Nej. Vi skal have ønskesedler med. I 7 eksemplarer hver især. Og så skal de udveksles med de andre, som også kommer til hendes fest.

Såkaldt haremiddag

Hun holder nemlig haremiddag. Det er sådan en tradition, hun har. Hvert år, lige når sæsonen for jagt på harer er startet, så skal der afholdes haremiddag, hvor udveksling af ønskesedler er en obligatorisk del af programmet. Traditionen blev indført af min tipoldemor, som aldrig havde tid nok til selv at lave julegaver til alle sine børn. Så hun ville have deres ønskesedler i god tid. Hun mente, at det derfor var først i november, at hun skulle bekendtgøres med sin families juleønsker. Den tradition har min tante holdt fast i. Mest fordi hun synes, det er sjovt. Og fordi hun ved, at alle børn under 15 år i hendes familie elsker det, når hun har lavet forloren hare til dem. At hun så faktisk også serverer hare for os, de voksne er en helt anden historie. Hun supplerer den, dog med kanin, men kun til de kræsne.

Så kender vi menuen

Så vi ved, hvad menuen til fødselsdagsfesten bliver. Det er helt ok. Traditioner er traditioner – og dem skal man have respekt for, siger min far. Aha!

Og ja, min tante sætter også pris på andre traditioner. Og hun har selv indført en ganske særlig tradition i sin egen familie: Det er kun kvinder, der må klippe hækkene ud til vejen, de bor ved. Hun var blevet rasende på sin mand et år, hvor han havde været ved at klippe hækken med en almindelig hækkesaks. Det var skævt og så forfærdeligt ud. Så hun kørte i sin gamle spand af en bil ind til det nærmeste byggemarked og købte en Makita hækkeklipper. Efter købet havde hun så stået og klippet hækken med den til langt ud på natten. Resultatet var en fuldkommen nedklippet hæk. Men der var ikke en eneste, ulige kant.

Makita har alle slags maskiner

Hun griner selv ad historien i dag. Fortæller os om sin forvirring, da hun fandt ud af, at der findes mange forskellige Makita hækkeklippere og kantklippere og simpelthen ikke forstod et eneste ord af, hvad ekspedienten i byggemarkedet havde fortalt hende om dem. Hun havde derfor købt den, hun syntes, var pænest. Men siden da er det altid hende, der klipper deres hække. Sådan er hun bare.

Nu er problemet så her hos os: Hvad skal hun have i fødselsdagsgave? Hun har alt, hvad en moden kvinde overhovedet kan ønske sig. Min far har foreslået, at vi giver hende en kurv med lækkerier, som hun kan nyde sammen med min onkel og kusiner. Min mor synes, at det er en kedelig gave at give hende. Hun skal have noget, der udfordrer hende. Noget, der er meget personligt. Til hende fra os.