Leder du efter sjove aktiviteter til din ferie? Der er mange gode måder at få motion og frisk luft på. Hvis du søger en kreativ ny sportsgren, kan denne sjove blanding af to boldspil være noget for dig.
Hvordan spiller man fodboldgolf?
Spillet kan spilles af alle, og det er meget nemt at finde ud af. Banerne til fodboldgolf kan ofte findes hos parker og campingpladser, hvor bolde kan lejes, og man kan spille spillet i hyggelige omgivelser. Spillet fungerer sådan, at hver spiller udstyres med en fodbold. Der spilles på en bane, der mest af alt minder om en mellemting mellem en golfbane og en minigolfbane. Ligesom i de to golfspil handler det om at få bolden i hul på færrest skud.
Banerne er som sagt ofte udført på en måde, som ligner en minigolf bane, men i en større størrelse, så der er plads til at sparke bolden. Fodboldgolf fungerer efter sine egne regler, selvom spillet ligner golf og fodbold.
Hvilket udstyr skal man bruge?
Spillet kræver kun nogle få essentielle dele, nemlig fodbolde og huller. Et traditionelt sæt fodboldgolf indeholder 9 hulkopper, 9 flagstænger, og 9 flag. Det kan gøres til et sjovt projekt at lave sin egen bane til fodboldgolf. Kun fantasien sætter grænser for de sjove baner og udfordringer, du kan finde på.