Min gode ven og partner i firmaet har besluttet, at vi skal åbne en afdeling på Sjælland. Det er godt nok et stort projekt, han har søsat, men lad nu det være. Vi har talt om at ekspandere i lang tid. Og nu er det rigtige tidspunkt at gøre det på. Han får projektet som sit eget. Jeg medfinansierer bare. Og imens han får det bygget op, tager jeg mig af alt det daglige. Han har allerede været på Sjælland adskillige gange for at finde den rigtige bygning og lokalisering. Og han har fundet en bygning. Ikke så langt fra Ringsted.
Hvad koster nye vinduer?
Han har fortalt mig, at bygningen trænger til at blive renoveret. Facaden skal pudses op. Der skal laves ny sanitet. Og så skal der nye vinduer i. Jeg tænkte, at han havde helt styr på det. Men da han ringede mig op for høre, om jeg vidste noget om, hvad priser på nye vinduer på Sjælland er, blev jeg faktisk skuffet. Man kan da købe vinduer mange steder. Var han ikke klar over det? Og nu er Sjælland jo ikke lige det sted, jeg kommer mest, så jeg svarede ham, at det må han altså selv ligge og rode med.
Hvilke vinduer er bedst?
Han er en optimist og sagde til mig, at det er ok. Der gik to timer. Så ringede han mig op igen. ”Skal jeg købe KPK eller Idealcombi vinduer?” Jeg foreslog, at han købte et mix af dem, hvis de altså passer i arkitekturen og bygningens stil. Svaret, jeg fik, var igen ”ok”.
Jeg blev faktisk lidt bekymret nu. Har han slet ikke styr på noget som helst? Mine tanker om, at han måske er blevet lidt uansvarlig overfor firmaet og ressourcerne, vi har, forlod mig ikke. Jeg har oplevet ham sådan en gang før: Når han virkeligt går op i noget, så er der intet, der kan stoppe ham. Nu har han ringet om noget, som for ham burde være en bagatel to gange inden for 3 timer. Det bekymrer mig. Det fortæller mig, at han egentlig ikke vil have sit projekt. Måske skal vi slet ikke ekspandere nu.
De rigtige vinduer
Jeg ringer op til ham for at høre, om han har fået valgt de rigtige vinduer. Ja, det har han, siger han. Jeg kan høre, at han er ved at knække sammen af grin. Jeg spørger ham om, hvad det er, der er så morsomt. Han fortæller mig, at selvfølgelig vidste han godt, hvor man køber nye vinduer på Sjælland. Han vidste også godt, hvilke vinduer han skulle købe. Han ringede mig op for at tjekke mig. Om jeg virkeligt vil lade ham stå for projektet alene. Og det kan han jo konstatere, at det vil jeg – til dels. Så længe det går godt.
Jeg er målløs. Har ikke ord. Han siger derfor til mig, at jeg skal sætte mig ind i bilen nu og køre til Ringsted. Projektet er klar til, at vi kan begynde at ansætte folk. Han vil gerne vise mig det, inden han begynder den del af vores ekspansion.