Jeg har en rigtig god ven. Han er 35 år ældre, end jeg er. En meget belæst og klog mand. Vi kan begge to godt lide at diskutere. Om det sker via et af de sociale medier eller ansigt til ansigt er ligegyldigt. Vi har altid en diskussion i gang. Det, vi diskuterer lige nu, er om den politik, som regeringen har ført over de sidst 20 måneder, virkelig er socialdemokratisk. Faktisk er vi enige om, at det er det ikke. Men vi er meget uenige om, hvad socialdemokratisk politik i virkeligheden er. Det er lidt sjovt. Det er også udfordrende. Både for ham og mig. Vi forsøger jo begge to at argumentere på baggrund af data og fakta.
Og jeg må være ærlig. Han fanger mig gang på gang i argumenter, der ikke er tilstrækkeligt velfunderede. Jeg har en tendens til at argumentere følelsesmæssigt. Også selv om jeg ved, at det skal jeg ikke gøre, når jeg diskuterer med ham.
Vinduespudser i Gentofte?
Men så, i går fik jeg en besked på Messenger. Han skrev et enkelt spørgsmål: ”Kender du til en god vinduespudser i Gentofte?”
Gentofte? Nej, det gør jeg ikke. Spørgsmålet undrede mig. Hvorfor lige Gentofte?
Derfor kunne jeg ikke lade være med at skrive tilbage til ham med følgende svar: ”Nej, desværre, men hvorfor lige Gentofte?” Der gik en halv time. Så fik jeg svar: ”Fordi min datter lige er flyttet dertil, og hun har ikke nogen som helst idé om rengøring, så jeg må hyre hjælp til hende!”
Lidt overrasket
Jeg var forbløffet over svaret. Det var første gang han nogensinde talte om sin familie til mig. Det var første gang, han nogensinde bad om hjælp. Mit svar tilbage til ham var, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe ham med at finde en vinduespudser. Jeg bad ham om nogle minutter til at finde én for ham. Der kom svar med det samme: ”Ok, tak.”
Jeg googlede og fik naturligvis lange lister over vinduespudsere i Gentofte. Jeg tjekkede et par af de sites, jeg fandt ud. Lavede en liste med links. Sendte listen til min ven med besked om, at han skulle vælge den vinduespudser, han syntes bedst om. Jeg skrev også, at hvis der er noget, der volder ham problemer, så skal han bare ringe.
Jeg fik et svar ret kort tid derefter. Han skrev, at han er glad for min hjælp. Han har sendt listen med sites videre til sin datter. Han venter på, at hun giver ham besked om hvilken en, han skal booke for hende.
Datteren er handicappet
Svaret gjorde mig nysgerrig. Hvad er der galt? Kan hun ikke selv bare booke vinduespudseren? Jeg var lidt tøvende, men tog mod til mig og spurgte ham om det. Han svarede, at hans datter er handicappet.
Hun kan ikke selv skrive på et tastatur. Derfor er han nødt til at hjælpe hende. Han skrev også, at han er taknemlig for min hurtige hjælp til ham.
Og her sad jeg så og tænkte, at sommetider er jeg en stud. Dum og ubarmhjertig. Jeg er taknemlig, over at der er noget, der hedder Siri eller Alexa i dag.