Jeg er rasende. På min bil. Den vil ikke starte. Det sker igen og igen. Batteriet dør simpelthen ud. Eller der er måske noget, der ligesom æder strømmen ud af batteriet, som jeg ikke er opmærksom på. Jeg ved det ikke. Men endnu en gang har jeg fået bilen startet af en professionel. Og nej, det var ikke, fordi jeg glemte at slukke for lys, eller blinker. Jeg dobbelttjekker altid sådan noget. Men det er vildt frustrerende, når man skal afsted, at bilen så ikke vil starte. Jeg er lige kommet hjem efter at have kørt bilen på værksted.
Søde mekanikere
Mekanikerne var søde nok. De sagde, at der kan ske det, at man er uheldig og får et dårligt batteri. De kunne se, at sidste gang, jeg fik det skiftet, var i februar. Altså kun et halvt år siden. De fortalte mig også, at der er garanti på batteriet. Så jeg kan levere det gamle batteri tilbage og få mine penge tilbage. Ok, jeg er kørende igen. Fint nok. Men jeg er også sur, fordi jeg fik at vide af mekanikeren, som skiftede batteriet, at min bil trænger alvorligt til en undervognsbehandling.
Skal være på Fyn
Så nu sidder jeg her og leder på internettet efter steder, hvor man kan få undervognsbehandling på Fyn. Det huer mig slet ikke. Overhovedet ikke. Jeg kan godt forstå det, når mekanikere og bilkyndige siger til mig, at jeg skal have den eller den behandling til det. Men hvorfor skal jeg belemres med det? En bil er en maskine, og den skal kunne køre, når jeg vil have det. Jeg skal ikke sidde her og bruge tid på at finde steder, hvor de kan behandle med Tectyl i Odense. Jeg er så træt af den bil. Overvejer faktisk at skrotte den. Og det har jeg efterhånden overvejet i de sidste 2 år. Hvorfor gør jeg så ikke bare det?
En bil med sjæl
Fordi et eller andet sted, så har min bil sjæl. Jeg kan simpelthen ikke nænne at køre den til autoophug. Jeg ved, at det bliver nødvendigt på et tidspunkt. Ofte har jeg tænkt, at jeg slet ikke har brug for en bil. Jeg kører jo ikke så ofte lange ture. De ture, jeg kører, kan jeg vel egentlig godt overkomme at køre på min jernhest. Alligevel. Min bil er rar at have. Jeg betragter den næsten som et lille stykke luksus, som jeg tillader mig selv. Den er rar at have, når det styrtregner, og jeg absolut skal afsted. Den er rar at have, hvis jeg får gæster, og vil vise dem lidt ad omegnen her.
Så ja, jeg undgår nok ikke at få lavet den undervognsbehandling, som mekanikeren har anbefalet. Men skal det være lige nu? Kan jeg ikke bare nyde, at min bil starter – uden vrøvl – igen? Nej, jeg tror, at det vil være fornuftigt at få lavet undervognsbehandlingen nu, hvor det er sommer. Så er det sikkert også nemmere at få tid på sådan et servicecenter. Det er jo sommerferie. Mange er på bilferie. De kommer hjem til august eller midt i august, og så begynder der at komme pres på servicecentrene. Jeg gør det nu.
