Fridag. En almindelig torsdag. Jeg har haft fri fra mit arbejde. Men tror du, at jeg har holdt fri? Slet ikke. Jeg har haft temmelig travlt. Der har været, så mange små løse ender, der bare lige skulle bindes sammen, eller skæres af. Jeg har haft rigtigt travlt. Dagen startede med at få sendt bilen til service. Det er sådan set ikke trættende eller udfordrende at gøre. Det er bare noget, der skal planlægges. Men det er en af de små ting, som jeg har gået og udskudt i lang tid.

På tide

Nu var det dog på tide at få den afsted, inden den skal synes. Så det gik der tid med. Jeg kørte bilen til servicecenteret, fik den afleveret og fik besked på, at jeg kunne hente den igen her i eftermiddags. Kl. 16:00 helt præcist. Heldigvis havde servicecenteret reserveret en servicebil til mig, som jeg kunne bruge resten af dagen. Det er en god service, de tilbyder.

Efter at have afleveret bilen skulle jeg på indkøb. Bl.a. i byggemarkedet for at købe nogle skruer. Jeg har nogle skabslåger i køkkenet, som hænger lidt. De skal ligesom strammes lidt op. Jeg var heldig at finde de skruer, jeg havde brug for, og få nogle tips til, hvordan jeg strammer skabslågerne op. På vej hjem fra byggemarkedet skulle jeg lige nå at se en veninde. Vi havde aftalt at mødes til en kop kaffe på den lille café, som vi altid mødes på.
Hun kom naturligvis for sent, så jeg sad der og spildte 20 minutters tid med at vente på hende. Men da hun kom, var det rart at se og tale med hende.

Store herrejakker

Hun fik selvfølgelig overtalt mig til at gå med hende hen til en tøjforretning, hvor hun gerne ville se på herrejakker i store størrelser. Hendes mand har brug for en ny vindjakke, og hun havde lovet ham at finde en til ham. Fordi jeg egentlig tænkte, at jeg ikke gad, og tage hjem og få repareret de skabslåger, gik jeg med hende hen til forretningen. Vi brugte 3 kvarter på at kigge på jakker til mænd. Fandt vi så en jakke til hendes mand? Nej, det gjorde vi ikke. Desværre. Han må klare sig med den, han har, indtil hun finder lige den, som han skal have – eller selv finder en. Efter det forholdsvis lange besøg i tøjbutikken kørte jeg hjem. Den dårlige samvittighed over ikke allerede at være færdig med at ordne skabslågerne overvældede mig. Det er jo i virkeligheden et lille job. Det behøver ikke at tage lang tid. Så jeg kastede mig over det. Lige efter at være trådt ind ad døren. Jeg fik skabslågerne repareret hurtigt. (Tippet, jeg fik i byggemarkedet, var rigtig godt.)

Derefter begyndte jeg selvfølgelig at gøre rent i huset finde ingredienserne frem til middagen, og så var det tid til at køre hen og hente bilen. Jeg fik nøglerne, betalte, hvad centeret forlangte og kørte hjem igen.

Startede på at lave middagsmad. Mine børn og mand var kommet hjem fra deres aktiviteter og job. Og jeg undrede mig over, hvor min længe ventede alene-dag var blevet af.

Ingen grund til klage

Jeg har absolut ingen grund til at beklage mig. Alt i mit liv er godt. Jeg har en dejlig familie. Jeg bor i et stort og lækkert hus med udsigt ned til bugten. Jeg har et rigt socialt liv. Vi har en økonomisk sikkerhed. Opsparingen er god. Huset er steget i værdi. Og så har vi begge to gode indkomster fra vores jobs. Så der er ikke nogen grund til bekymringer. I min fritid dyrker jeg sport – sammen med min datter. Vi løber, og vi spiller badminton sammen. Min mand sejler i sin fritid, og en gang imellem så tager hele familien ud og sejler på bugten. Vi oplever mange ting. Kan godt lide at se nye ting, og er derfor ikke blege for at køre en tur ud i landskabet for at se en mærkelig udstilling eller besøge et ukendt museum.
Så alt burde være vidunderligt.

Store størrelser i dametøj?

Men det er det ikke. Jeg har lagt mærke til, at jeg er begyndt at tage på. Af en eller anden grund, så har jeg over de sidste 6 måneder taget 5 kg på. Og det er jeg bestemt ikke glad for. I forvejen er jeg ikke en spinkelt bygget kvinde, så når jeg lige pludseligt opdager, at jeg har taget 5 kg på, så tænker jeg ”Åh nej, skal jeg nu til at bruge tøj til store kvinder?”

Det er helt sikkert noget med hormonbalancen i min krop. Min alder er jo lige der, hvor det begynder at tage fart med hedeturene. Jeg må hellere se at komme til lægen, så vi lige kan få tjekket, hvad der er galt. Jeg har faktisk også lagt mærke til, at jeg ikke er så glad som jeg plejer at være. Det har min datter også. Hun spurgte mig faktisk om det forleden til badminton. Hun spurgte mig om, hvorfor jeg var så sur. Var jeg måske syg? Jeg svarede hende, at jeg ikke er sur eller syg. Bare lidt utilpas.

Måske lidt misundelig nu

Imens jeg trak maven ind for at knappe mine bukser, tænkte jeg, at jeg måske er misundelig på min datter. Jeg burde ikke have vrisset ad hende, sådan som jeg gjorde. Måske er jeg ubevidst klar over, at min krop forandrer sig endnu en gang, og i virkeligheden er jeg bange for at blive ældre?

Jeg gik næsten i panik. Men skjulte det så godt, jeg kunne for min datter. Hun mente det jo godt med at spørge mig om, hvorfor jeg er sur. Hun er altid sød og hjælpsom, når hun kan se på mig, at der er noget galt. Jeg vendte mig imod hende, smilte og fortalte hende, at hun ikke skal være bekymret for mig. Jeg spurgte hende, om vi mon skulle prøve at finde et par timer sammen på lørdag og gå i tøjbutikker sammen. Det var hun fuldstændig med på.Tænker hun har gjort sig tanker om tøj og mode også.

Jeg skal så bare sørge for at have været hos lægen inden lørdag, så jeg kan forklare hende, helt præcist at jeg ikke er syg, men bare inde i en periode, hvor min krop forandrer sig.