Beskikket advokat til injurier

Jeg ved godt, hvad injurier er. Det er, når man skriver offentligt æreskrænkende om en person uden at have bevis for, at det, man skriver, er rigtigt eller sandt. Det sker faktisk ret ofte, fx på Facebook. At nogen skriver onde og æreskrænkende ting, bare fordi de har hørt et rygte om en person. Men det, jeg ikke ved, er, hvordan en injuriesag egentlig foregår. Et eller andet sted forekommer det mig, at jeg har læst, at man ikke kan politianmelde injurier. Det er den krænkede person, der selv må anlægge injuriesagen direkte – eller via en advokat. Men hvordan foregår det?

Beskikket advokat

Lad os sige, at jeg skriver noget krænkende om dig på Facebook. Du tager derefter kontakt til din advokat i Slagelse, og I lægger sag an imod mig. Har jeg så lov til at få en beskikket advokat, som kan tale min sag i retssagen? Hvad siger injurielovgivningen om det? Jeg synes, det er lidt forvirrende. Fordi normalt, når der bliver lagt sag an imod en, så sker det via en politianmeldelse. Men ikke i sådan et tilfælde. Og hvorfor egentlig det. Hvorfor kan man ikke anmelde injurier til politiet? Eller har politiet sådan en service, hvor man kan ringe til dem og fortælle, at man mener at have læst noget æreskrænkende om en person, og vil de så gøre den person opmærksom på det? Ligesom man har forskellige tjenester, hvor man kan ringe og anmelde sin mistanke om fx vold i en familie.

Hvornår er det injurier?

Jeg kan sådan set godt forstå, at politiet ikke altid kan være på forkant med, hvad der er injurier. Altså det, jeg tænker på, er, at noget, som var en injurie for 50 år siden, bliver ikke anset for at være en injurie i dag. Vi ændrer jo hele tiden grænserne for, hvad der kan tolereres, og hvad der ikke kan tolereres. Vores moralsæt og idéer ændrer sig. Men hvad så. Hvis jeg nu skriver et eller andet lidt ironisk og ondskabsfuldt om en bekendt, jeg har, er det så en injurie? Måske bliver det ikke anset for at være en injurie i København. Men hvad med ude i de små, bitte byer, hvor den sociale kontrol kan være meget stærkere end i storbyerne? Jeg synes godt nok, at det er ret besværligt at hitte rundt i.

Hvad gør den krænkede?

Og hvad skal den krænkede person egentlig gøre. Hvad nu, hvis han eller hun ikke har råd til at betale en advokat? Skal han eller hun så henvende sig til byretten og sige: Jeg har en sag, som jeg vil anlægge imod den og den? Eller hvordan foregår det. Får den krænkede person hjælp af byrettens fuldmægtige, eller hvem det nu er, der skal se videre på sagen? Og hvordan forholder det sig med straffene for injurier? Jeg mener at have læst, at man faktisk kan komme i fængsel. Men også at det oftest bare udmunder sig i dyre bøder.
Er der mon en venlig person derude, som vil forklare mig, hvordan injurielovgivningen fungerer – sådan proceduremæssigt og fra sted til sted?

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *