Priser på materialeplatform?

Vi bor i en gammel ejendom inde midt i byen. Altså ikke bare inde i centrum. Helt inde i centrums centrum. Det giver os nogle forpligtigelser, som vi ikke var klar over, da vi købte lejligheden, vi bor i. Fx var vi ikke klar over, at vi jævnligt skal sørge for at renovere og vedligeholde facaden ud til torvet, som vi bor ved. Det har vi så lært sidenhen. Det er ok. Udgifterne er lidt pebrede, men det er fair nok.

Attraktivt sted

Vi bor et sted, hvor turister fotograferer. Hvor borgerne i byen kan lide at komme, fordi her er hyggelige cafeer nede på torvet. Så ja, vi har et ansvar for at vedligeholde bygningen. Og heldigvis har alle ejere i bygningen den samme holdning og forståelse: Vi deler ansvaret og udgifterne. Vi deltager ikke selv i selve vedligeholdelsesarbejderne. Vi ansætter professionelle til at udføre arbejderne. Og vi sender kopier af alle kontrakter til kommunen, så de kan se, hvilke arbejder, vi udfører. Vi har også en intern aftale om, at vores ejerforening optager lån i banken, for at vi kan finansiere arbejderne.

Kort løbetid

Vi betaler så, lånet tilbage i løbet af kort tid. Og hver især betaler den andel, som tilkommer ham eller hende – alt efter den fordelingsnøgle, vi har. En af os står for regnskaber, kontrakter og alt det administrative hvert år. Det går på skift imellem os.
I år er det så vores tur til at tage hele administrationen af de arbejder, der skal udføres på vores skuldre. Vi gør det gerne.
Men, jeg må da sige, at jeg ligesom har glemt, hvor meget tid administration af sådan en opgave faktisk sluger. Men det skal nok gå.

Samtidigt er jeg også heldig. I år er der ikke så mange arbejder, der skal udføres. I det mindste ikke sammenlignet med sidste år, hvor vi både havde reparation af tag, restaurering af nogle gamle vinduer og indlæg af ny belysning på dagsordenen. I år er det ’kun’ noget med, at vi skal have pudset facaden op, og så skal den males.

Leje af en materialeplatform

Alligevel er jeg nødt til at indhente priser på leje af materialeplatform. Og det er ikke lige min yndlingsbeskæftigelse. Jeg ved jo ikke så meget om volumener og kapaciteter. Så jeg er glad for at have fundet et firma, der har materialeplatforme til salg og leje.

Vi skal ikke købe en materialeplatform, men vi skal leje den. Så da jeg ringede til firmaet for at høre om hvordan og hvorledes var det en befrielse at få et kompetent menneske at tale med – og som kunne spørge ind til opgaven og bygningen, så vi kunne finde den bedste løsning.

Generelt vil jeg sige, at det altid er en fornøjelse, når man taler forretning, at det ikke altid bare er et spørgsmål om at sælge – den ene eller den anden vej. Nej, det her med god vejledning og finde en løsning, der passer til mit behov, er meget værdifuldt for forretningen. Jeg vil jo vende tilbage til dem på et senere tidspunkt.

Disclaimer
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *