For nogle år siden opdagede jeg mine bekymringsrynker. Du ved de to rynker, der ligesom præger sig ind i panden imellem øjenbrynene. Mine var dybe, da jeg opdagede dem. Og det sjove – eller tragiske? – er, at de var ikke fremkommet, fordi jeg var bekymret. De var der bare. Lige pludseligt. En dag, hvor jeg så på mit ansigt i spejlet, lagde jeg mærke til dem.
Bekymringsrynker
Det undrer mig i øvrigt, hvorfor de bliver kaldt for bekymringsrynker. I min verden burde man kalde dem for undre-sig-rynker. Jeg har jo sidenhen opdaget, at jeg ligesom rykker øjenbrynene tættere på hinanden, når jeg undrer mig – eller der er noget, jeg ikke forstår. Det er med andre ord et par rynker, der advarer min samtalepartner om, at jeg vil stille et spørgsmål.
Haha, man siger, at øjnene er hjertets spejl. Jeg siger, at ansigtet er intellektets spejl. Rynkerne, vi danner fortæller andre om, hvordan vi er, og hvordan vi tænker. Ja, det er bare min fortolkning.
Botox hos speciallæge
Dengang jeg opdagede mine bekymringsrynker, skyndte jeg mig med at kontakte en speciallæge for at få en botox behandling. Rynkerne skulle bare væk. Jeg ville ikke røbe alt, hvad jeg tænker endnu. Det var jeg bare ikke parat til. Så jeg fik en botox behandling, og det var fint. Rynkerne blev mindre dybe. Huden blev glattere. Jeg var glad og frisk. Så godt ud. Og det fik jeg da også at vide af hele min omgangskreds.
Nu er der så sket det, at jeg er vokset op, siden jeg fik en botox behandling første gang: Jeg blev gift og er for nylig blevet skilt. Jeg er flyttet fra den lille by, vi boede i. Nu bor jeg i København. Jeg kender ingen her. Passer mit arbejde. Går på indkøb ligesom alle andre og lever et helt almindeligt liv. Jeg passer mine fritidsaktiviteter, ser mine venner, går på dates.
Rynker omkring munden
Og så opdagede jeg i går, at mine bekymringsrynker er vendt tilbage sammen med rynker omkring munden. Det er muligvis forståeligt efter en skilsmisse og en flytning. Men de er ikke rare at have. Slet ikke når man gerne vil have et nyt forhold. Og det vil jeg gerne. Jeg har jo stadig en god alder!
Derfor har jeg lagt en plan, der går ud på i første omgang at gøre lidt mere ved mit udseende, end jeg har gjort i lang tid. Det betyder, bl.a. at jeg skal finde et sted, hvor de tilbyder botox behandling i København. Jeg kan jo ikke rejse 90 km hver vej for at få sådan en behandling.
Det betyder også, at jeg skal sørge for at få lidt mere motion, end jeg gør nu. Min krop er lidt slap. Og det kan jeg gøre noget ved. Nemt nok. Jeg skal bare gå en lang tur hver dag. Sørge for at få frisk luft. Det hjælper helt sikkert også på huden. Altså at få den iltet. Så alt i alt: Jeg er faktisk optimistisk. Også selv om det har været en svær periode, jeg lige er kommet ud af. Men er jeg den eneste, der har oplevet det? Nej.
