I morgen er det lørdag. Det er altid en lidt speciel dag for mig. Det er noget, der går helt tilbage til min barndom. Lørdag formiddag var nemlig den dag i hele ugen, hvor vi tog ind til byens centrum for at købe de lidt store ting.

Ringe og smykker

Det kunne være tøj til mig. Det kunne være forlovelsesringe eller vielsesringe til min storebror. (Der er ret stor aldersforskel mellem mig om min storebror. 17 år!) Han havde den der smag for herresmykker, som han i øvrigt stadig har.

Det kunne også være, at vi bare skulle bruge formiddagen derinde på at se på butiksvinduer og smage på ost fra den der specialforretning, som min far elskede.

Det var en helt speciel oplevelse. Og var der loppemarked på det centrale torv, så blev der virkeligt brugt mange timer inde i byens centrum.

Hygge på kroen

Hver lørdag formiddag inde i byen endte da også altid med, at vi fik frokost på en kro. Der var som regel cola eller faxe kondi med på menuen til mig. Og mine forældre kunne godt lide at få en øl, imens vi lyttede til det der swingband, der spillede live.

Det var sjovt. Det var hyggeligt. Jeg har de bedste minder fra den tid. Og jeg ville sådan set ønske at kunne give mine egne børn lignende minder. Du ved sådan nogle, hvor forældrene møder bekendte inde i byen og tager sig tid til at tale med dem og lader os børn lege og have vores egen verden i fred.

Bare en svunden tid

Jeg ved godt, at det ikke kommer til at ske. Hvem gider at lytte til Papa Bues Jazzband i dag? Fra gamle båndoptagelser, som man kan høre, er blevet afspillet alt for mange gange. Det er vist nok meget få mennesker. Måske nogle af mine gamle skolekammerater fra folkeskolen kunne finde på det. Til et event for gamle klassekammerater, som mødtes på fodboldbanen i fritiden. Mange af dem er ret nostalgiske og kategoriserer sig selv som 100% mænd i øvrigt.